Om bovari

Hos bovari tror vi på, at et hjem skal føles personligt, varmt og levende. Derfor håndplukker vi produkter, der kombinerer funktion, æstetik og kvalitet – med særligt fokus på materialer, håndværk og tidløst design.

Vi er en dansk, delvist familieejet virksomhed med base i Aarhus, og siden 2021 har vi arbejdet for at skabe et univers fyldt med boligfavoritter, kurvevarer, opbevaring, interiør og små detaljer, der gør hverdagen lidt hyggeligere.

Håndlavede produkter med historie

En stor del af vores sortiment består af håndlavede produkter, produceret med respekt for traditionelle håndværksteknikker og materialer. Mange af vores kurve, opbevaringsløsninger og udvalgte boligartikler bliver fremstillet på en familieejet fabrik i Polen, som vi har et tæt samarbejde med.

For os handler det ikke kun om at sælge produkter – det handler om at kende historien bag dem. Når noget er håndlavet, kan man mærke forskellen. Hver enkelt kurv, detalje og fletning bærer præg af menneskeligt håndværk, erfaring og omhu.

 

Design med varme og funktionalitet

Hos Bovari elsker vi produkter, der både er praktiske og smukke at se på. Derfor udvælger vi varer, som passer ind i den nordiske indretning, hvor naturlige materialer, rolige farver og funktionalitet spiller en vigtig rolle. Vores sortiment spænder bredt – fra håndflettede kurve og bambusprodukter til boligtilbehør, dekoration og hverdagsting til hjemmet. Fælles for produkterne er, at de skal være noget, vi selv ville have stående derhjemme.

En lille virksomhed med personlig service

Selvom vi vokser, ønsker vi fortsat at bevare følelsen af nærvær og personlig service. Vi er et mindre team, og det betyder, at vi stadig pakker mange ordrer selv, svarer personligt på kundemails og hjælper vores kunder med alt fra produktspørgsmål til indretningsidéer. Vi tror på ærlig kundeservice, hurtig hjælp og en god oplevelse hele vejen fra bestilling til levering.